Strygekvartetten Sartory

Søndag den 21. marts 2004 kl. 15.00 i Kulturhuset

Joseph Swensen, violin
Kristine Algot Sørensen, violin
Iben Bramsnæs Teilmann, bratch 
Henrik Dam Thomsen, cello

Joseph Haydn:

Opus 76, nr. 4. "Solopgang"

Dimitri Shostakovich:

Kvartet nr. 7 i fis-mol, opus 108

Ludwig van Beethoven:

Kvartet nr. 12 i Es-dur, opus 127.


Satory kvartetten

Sartory Kvartettenblev dannet i 1999 og debuterede samme år ved en koncert i Glyptoteket i København. Kvartetten har siden da haft aktiv koncertvirksomhed i ind- og udland og har i denne sæson bl. a. givet koncerter i Tivoli.

Under overskriften "Helt eventyrligt" skrev Berlingske Tidendes anmelder efter Sartorykvartettens koncert i Tivoli i Juli 2001: 
"Vi har fået en ny strygekvartet på internationalt topplan. Det var eventyrligt, en stjernestund for dansk musikliv."

Kvartetten har indspillet en cd med værker af Schubert, Haydn og Ruders.

Joseph Swensen er født i New York og har været chefdirigent for Scottish Chamber Orchestra siden 1996 og første gæstedirigent for BBC National Orchestra of Wales siden 2000. Han har optrådt som gæstedirigent med London Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Oslo Philharmonic og mange andre. I den kommende sæson vil han optræde som gæstedirigent ved Salzburg Festspiele, BBC Symphony Orchestra, St .Louis Symphony, Göteborg Symfoniorkester, og The English National Opera i London hvor han dirigerer en ny opsætning af Don Juan.
Mellem 1980-90 optrådte Joseph Swensen som violin-solist med mange af verdens bedste orkestre, f.eks.: Cleveland Orchestra, Pittsburgh Symphony, Los Angeles Philharmonic, Bavarian Radio Orchestra, og indspillet udelukkende for BMG Classics.

Ved Kristine Algot Sørensens debut koncert i København, skrev Politikens anmelder bl.a.:"Det der primært fascinerer ved Kristine Algot Sørensen som musiker, er den utrolige emotionelle højspænding hun formår at aftvinge musikken. Der er en dionysisk besættelse i det musikalske udsagn der smelter alle barrierer mellem musik, solist og publikum."
Hun er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium med diplomeksamen, 3 års studier i USA, solistklasse hos Milan Vitek, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kristine Algot Sørensen var medlem af Det Kongelige Kapel fra 1986 til 1998, sidste 8 år som 1.solospiller og koncertmester. Siden 1998 har hun været meget aktiv som kammermusiker.

Iben Bramsnæs Teilmann er 1.solobratschist i Det Kgl. Kapel, hvor hun har været ansat siden 1997.
Hun stiftede sin første strygekvartet som 12-årig og har siden da været meget aktiv som kammermusiker både i Danmark og udlandet. Hun har optrådt på internationale kammermusikfestivaler i USA, Frankrig, Sverige og Finland samt festivaler i det meste af Danmark.
Iben Bramsnæs Teilmann er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Josef Kodousek med diplomeksamen i 1996. Endvidere har hun gået i solistklassen hos David Takeno på Guildhall School of Music i London og studeret i Italien hos Bruno Giuranna.

Henrik Dam Thomsen er uddannet på Det Kongelige danske Musikkonservatorium med Torleif Thedéen, Henrik Brendstrup og Morten Zeuthen som sine lærere. Han har ydermere studeret hos William Pleeth i London og Janos Starker ved Indiana University i USA. Debut koncerten i 1998, der bl.a. affødte følgende fra Jens Brincker i Berlingske Tidende:
"... forventningerne var skyhøje. De blev overgået. Næppe nogen havde drømt om en debutkoncert på et så højt solistisk, virtuost og kunstnerisk niveau, som det, Henrik Dam Thomsen præsterede."
Henrik Dam Thomsen har jævnligt optrådt som solist med orkester, deriblandt flere gange med Radiosymfoniorkestret og har desuden indspillet med Sønderjyllands Symfoniorkester for pladeselskabet danacord. Han har modtaget mange priser og legater og han har siden 1999 været ansat som solocellist i Radiosymfoniorkestret.
Henrik Dam Thomsen gæstede sidst Ledøje-Smørum Musikforening i november 1999 med ensemblet "Mad Cows Sing".