Jutlandia Saxofonkvartet

Søndag den 16. november 2008 kl. 15.00

Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 100 kr.

Claus Olesen, sopransaxofon
Troels Rømer Rasmussen, altsaxofon
Henriette Jensen, tenorsaxofon
Kasper Hemmer Pihl, barytonsaxofon


Det vækker ikke længere hævede øjenbryn og hovedrysten, når man omtaler saxofonen som et klassisk instrument. Gennem de sidste tyve år er saxofonen gået fra den yderste outsiderposition, til en rolle som et næsten allestedsnærværende instrument i det klassiske musikliv.
Jutlandia Saxofonkvartet nyder godt af denne udvikling og har siden 1996 etableret sig som et af sin generations førende kammerensembler, med et virke der dækker såvel koncerter i kirker, musikforeninger, kongehuset, festivaler - herunder også udenlands-turnéer i bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Japan. Kvartetten er et moderne ensemble der bevæger sig frit og ubesværet mellem den klassiske musiks mange genre. Hovedvægten ligger på instrumentets originale repertoire fra 1840’erne til idag – men en sund nysgerrighed driver fra tid til anden kvartetten på strejftog til andre tiders musik. Således er Jutlandia Saxofonkvartets repertoire uhyre alsidigt.

Læs om medlemmerne i Jutlandia Saxofonkvartet på ensemblets hjemmeside.

Kvartetten


Program for koncerten
J.S. Bach: Tre Contrapuncti af Die Kunst der Fuge.
Gabriel Pierné: Introduction et variations sur une ronde populaire
Per Nørgård: Dansere om Jupiter
Paul Hindemith: Konzertstück für Zwei Altsaxophone
Modest Mussorgsky: Udstillingsbilleder