Sang og klaver

Søndag den 27. september 2009 kl. 15.00

Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 100 kr.

Mathias Hedegaard, tenor
Ole Hedegaard, tenor
Tove Lønskov, klaver


Mathias og Ole Hedegaard

Tove Lønskov

Ole Hedegaard var blandt initiativtagerne til oprettelse af Ledøje-Smørum Musikforening i 1985. Dengang var han solist på Den Jyske Opera. Ole Hedegaard har i mange år været medlem af Operakoret på Det Kgl. Teater, hvor han har haft talrige solistroller. Med sin stærke scenepersonlighed har Ole Hedegaard skabt en række karakterfigurer.

Mathias Hedegaard, Ole Hedegaards søn, medvirkede i Ledøje-Smørum Musikforening ved en koncert i 2003. Allerede på det tidspunkt - som studerende - imponerede han alle. I dag beskrives han som den nye stjerne på den danske tenor-himmel. Mathias Hedegaard er uddannet med diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2004 og derefter på Opera-Akademiet 2004-07. Han er meget aktiv som operasanger på Det Kgl. Teater og ved udenlandske operaer. Han har været solist med alle landsdelsorkestrene samt med bl.a. DR-Symfoniorkestret, Concerto Copenhagen m.fl. Han er derudover en efterspurgt liedsanger og har givet koncerter over det meste af Danmark.

Tove Lønskov er docent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Derudover har hun en omfattende koncertvirksomhed som solist, kammermusiker og akkompagnatør i både ind- og udland. På programmet vil være bl.a. danske sange samt musik af århundrede-jubilarerne Mendelssohn, Haydn og Händel.