Concerto Copenhagen

Søndag den 2. oktober 2011 kl. 15.00

Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 125 kr.

Solister:
Fredrik From, violin
Mime Yamahiro-Brinkmann, cello

Kunstnerisk leder og cembalo:
Lars Ulrik Mortensen


Denne koncert gennemføres med støtte fra OAK Foundation Denmark.

Concerto Copenhagen modtager støtte fra
Statens Kunstråd, Oticon Fonden, Augustinus Fonden, Bikuben Fonden, Wilhelm Hansen Fonden,
Den Obelske Familiefond, Beckett Fonden, Ernst og Vibeke Husmans Fond.

Dagens billedkunstner: Anita Hess. Se Anitas Billedblog.

Hjemmeside for Concerto Copenhagen (hvorfra nedenstående beskrivelse er hentet).

Concerto Copenhagen

Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden da udviklet sig til Skandinaviens førende tidlig musik ensemble og et ungt medlem blandt verdens mest spændende og fornyende barokorkestre.

Concerto Copenhagens adelsmærke er originalitet i fortolkningerne og en stærk evne til at kommunikere med sit publikum - Concerto Copenhagen gør den gamle musik vital, nærværende og nutidig.

I 1999 blev den internationalt anerkendte Lars Ulrik Mortensen kunstnerisk leder for ensemblet. Han er kendt som en af vor tids førende cembalister og kammermusikere og modtog i 2007 Léonie Sonnings Musikpris. Mødet mellem Concerto Copenhagen og Mortensen blev optakten til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse, hvor ensemblet kombinerer et repertoire bestående af velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af bl.a. skandinavisk oprindelse.

Igennem årene har Concerto Copenhagen samarbejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik som f.eks. Emma Kirkby, Andreas Scholl, Anne Sofie von Otter, Andrew Manze, Reinhard Goebel, Ronald Brautigam og Andrew Lawrence-King, som idag er orkestrets 1. gæstedirigent.

Concerto Copenhagens CD-indspilninger har haft stor international bevågenhed og er blevet belønnet med flere prestigefyldte, internationale priser. Dette har bl.a. medvirket til at åbne dørene til mange af Europas førende koncertsale, til gæsteoptrædener på internationalt anerkendte festivaler og til turnéer i Europa, USA, Japan og Australien. De udenlandske anmeldelser afspejler oplevelsen af et internationalt orkester på topniveau.

I Danmark er den væsentligste samarbejdspartner Det Kongelige Teater, hvor ensemblet medvirker i en operaproduktion circa en gang om året. Heriblandt kan nævnes operaer af Monteverdi og Mozart samt Xerxes, Julius Cæsar, Partenope og Jephtha af Händel, Julius Cæsar og Partenope med kontratenoren Andreas Scholl i hovedrollen.

Program:
Torelli: Koncert för 4 violiner
Locatelli: Concerto da chiesa
Vivaldi: Cellokoncert
Vivaldi: Violinkoncert, Grosso Mogul
Mossi: Koncert för 4 violiner
Corelli: Concerto Grosso, Op 6, nr 4


Lars Ulrik Mortensen

Lars Ulrik Mortensen
Lars Ulrik Mortensen (født 1955) studerede ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (cembalo hos Karen Englund, generalbas hos Jesper Bøje Christensen) og hos Trevor Pinnock i London. I perioden 1988-90 var han cembalist med "London Baroque" og indtil 1993 med "Collegium Musicum 90" (under ledelse af Simon Standage). Han arbejder nu i vidt omfang som solist og kammermusiker i Europa, USA, Mexico, Sydamerika, Japan og Australien, og optræder ofte med anerkendte kolleger som Emma Kirkby, John Holloway og Jaap ter Linden.

I perioden 1996-99 var Lars Ulrik Mortensen professor i cembalo og opførelsespraksis ved Hochschule für Musik i München, og han underviser fortsat i tidlig musik flere steder i verden. Indtil for nylig var Lars Ulrik Mortensen også aktiv som dirigent for "moderne" orkestre i Sverige og Danmark, hvor især hans arbejde ved Det Kongelige Teater - bl.a. Kunzens "Holger Danske" i 2000 og Mozarts "Figaros bryllup" i 2003 - blev mødt af store anmelderroser. Siden 2003 har han dog valgt udelukkende at arbejde med ensembler specialiseret i tidlig musik. Siden 1999 har han været kunstnerisk leder af det danske barokorkester Concerto Copenhagen, og i 2004 blev han Roy Goodmans efterfølger som kunstnerisk leder af European Union Baroque Orchestra (EUBO). I perioden 2008-2009 bød hans travle kalender med Concerto Copenhagen på opførelser af Händels "Partenope" ved Det Kongelige Teater og i Royal Albert Hall i London, såvel som turnéer i Holland, Spanien, Østrig, Japan og USA.

Lars Ulrik Mortensen har indspillet talrige CDer for et bredt udvalg af pladeselskaber, heriblandt DGG-Archive, EMI og Kontrapunkt, og hans indspilning af Bachs Goldberg-variationer blev tildelt den franske pris "Diapason d'Or". En serie af Buxtehude-indspilninger fra 90'erne for det danske pladeselskab Dacapo fik lutter gode anmeldelser. Den første samlede indspilning af Buxtehudes kammermusik, med John Holloway og Jaap ter Linden, modtog en dansk Grammy for bedste klassiske indspilning det år, en anden Grammy blev tildelt en indspilning af Buxtehudes kantater med Emma Kirkby, og Lars Ulrik Mortensen blev udnævnt til Årets musiker i 2000 for sine tre udgivelser med cembalomusik af Buxtehude. Disse udgivelser modtog også Cannes Classical Award i 2001. Derudover blev en række indspilninger, med John Holloway, Aloysia Assenbaum og Jaap ter Linden af violinsonater af Schmelzer, Biber, Veracini og Leclair, udgivet på det præstigefyldte pladeselskab ECM. Som dirigent for Concerto Copenhagen har Mortensen indspillet samtlige cembalokoncerter af J.S.Bach for CPO, hvilket har modtaget rosende omtale i den internationale presse. I 2004 blev indspilninger af Haydns klaverkoncerter (med solist Ronald Brautigam) udgivet på BIS, såvel som symfonier af de danske komponister J.E.Hartmann, Kunzen og Gerson på CPO.

Lars Ulrik Mortensen har modtaget talrige priser og udmærkelser, deriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris i 1984, og i 2007 modtog han Danmarks mest præstigefyldte musikpris, Léonie Sonnings Musikpris. I 2008 blev han medlem af det svenske Kungl. Musikaliska Akademien.


Concerto Copenhagen længe leve! - 20 års jubilæum i 2011


Af Nikolaj de Fine Licht administrativ leder
Lars Henriksson kunstnerisk udvikling og salg

20 år nærmer sig unægtelig et tidsspan, der svarer til en hel generation, og der er da også mange af de musikerne med tilknytning til Concerto Copenhagen, der har stiftet familie og fået børn i den tid, ensemblet har eksisteret. Concerto Copenhagen er blevet en voksen dame. Men hvad vil det sige at vokse sig en generation til? Det er en udvikling fra barndom over teenageårene til voksenalder, og man kan endda sige, at Concerto Copenhagen har gennemført indtil flere manddomsprøver, for opvæksten har jo ikke været uden kriser. Så jo, Concerto Copenhagen er også blevet en voksen herre.

En kulturinstitution som Concerto Copenhagen er i grunden er mærkelig størrelse. Vi siger Concerto Copenhagen har eksisteret i 20 år, men når musikere og personale med flere har fri og beskæftiger sig med noget andet, eksisterer institutionen Concerto Copenhagen så egentlig? Concerto Copenhagen er ikke som et menneske, der har levet og åndet konstant i 20 år; alligevel minder fænomenet Concerto Copenhagen meget om en menneskelig organisme: det besidder livsenergi, det kan både give og modtage, det kan komme i krise osv.

Ligesom et menneske skal Concerto Copenhagen uophørligt træffe valg; hver eneste stump nutid indeholder et væld af mulige måder at inkarnere den næste stump nutid på. Det gælder i de musikalske valg - både under prøver og i koncert-nuet - i programlægning, i management-spørgsmål, i kommunikationsmæssige valg osv.

Hvis vi skal forsøge os med en definition af, hvad Concerto Copenhagens arbejde i grunden er, bliver det svært at komme udenom begreber, der nærmer sig det esoteriske: Concerto Copenhagens arbejde er at transformere vital livskraft til den flygtigste af alle kunstarter, musik. Energien der transformeres er tilstede dels hos den enkelte musiker og hos den musikalske leder i form af kunstnerens evne til at omdanne noget personligt oplevet eller følt til noget almengyldigt, dels er den tilstede hos "organismen" Concerto Copenhagen i form af en fælles intuition, der i koncert-nuet transcenderer og er større end summen af de enkelte musikeres energi.

Man kan være radikal og sige, at Concerto Copenhagen kun eksisterer i koncert-nuets øjeblikke, hvor transformationen finder sted, og dens aftryk i rummets molekyler når den tilstedeværende lytters ører og manifesterer sig i hendes eller hans følelses- og bevidsthedsverden. For derefter at være væk. Eller sagt på en anden måde: måske eksisterer Concerto Copenhagen udenfor koncert-nuets øjeblikke kun som aftryk i lytterens følelses- og bevidsthedsmæssige erindring.

Et er i hvert fald sikkert: Concerto Copenhagen eksisterer ikke uden sit publikum, både de der har været til et hav af koncerter, de der lytter til radio eller cd, de der kommer til en koncert for første gang. Ja, Concerto Copenhagen eksisterer jo slet ikke uden det samfund, det er en del af; det eksisterer ikke uden de mennesker, de institutioner og de støttegivere, der er med til at skabe den kulturpolitiske opbakning og det økonomiske grundlag for driften; det eksisterer kun fordi mennesker nærer tillid til, at ensemblet kan skabe musik med en intuition, der er så forfinet, og en faglig kunnen, der er på et så højt niveau, at det lytteren oplever og husker er væsentligt, varigt og livsbekræftende.

At administrere denne tillid - kunstnerisk og administrativt - er både en stor udfordring og en stor gave. En stor udfordring, fordi forventningerne er store, og fordi det er ensemblets pligt som ansvarlig voksen at transformere denne tillid og give tilbage til samfundet i form af vital kunst; en stor gave, fordi det er svært at forestille sig nogen større glæde i verden end den at (være med til at) skabe kunst.

Når man vil udtrykke sin taknemmelighed overfor de, der har båret og de der stadig bærer, er det fristende at holde sig til "ingen nævnt, ingen glemt". Men der er en gruppe mennesker, som det ville være helt urimeligt ikke at nævne, når fokus er på ensemblets 20-årige eksistens. Det er naturligvis de musikere, der koncert efter koncert gennem 20 år har skabt og stadig skaber den transformation fra partitur til levende musik, som "er" Concerto Copenhagen. Disse musikere er selve Concerto Copenhagens grundstof. Og det er naturligvis de fremragende ledere, der i alle de år gang på gang har vist, at der ikke er grænser for kunstnerisk skaberevne: først og fremmest Lars Ulrik Mortensen, der siden 1999 har formet det orkester, vi kender idag, men også Jaap ter Linden, der dirigerede de første koncerter, Andrew Manze der formede orkestret de første 8 leveår, Reinhard Goebel der dirigerede orkestrets første optræden som operaorkester på Det kgl. Teater, Concerto Copenhagens 1. gæstedirigent Andrew Lawrence-King og ensemblets andre gæstende dirigenter: Alfredo Bernardini, Paul Hillier, Kenneth Weiss med flere. Det er måske på sin plads her at nævne, at Concerto Copenhagen ikke har en fastlønnet musikerstab med kontrakter og pensionsordninger mv.; både musikere og ledere er freelance-kunstnere, og kontinuiteten bygger alene på gensidig tillid og på entusiasmen og glæden ved at lave musik sammen i denne helt specielle konstellation af moderne tidlig musik-freaks.

Vi vil gerne rette en varm tak til de fonde, legater og institutioner, uden hvis generøse støtte Concerto Copenhagen bogstaveligt talt ikke havde eksisteret. Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke ensemblets administrator fra 2003-08, Peter Stevnhoved, der med utrættelig flid opgraderede orkestrets selvforståelse og dets profil og kommunikation til et værdigt niveau og dermed satte Concerto Copenhagen på Danmarks- og verdenskortet.

Concerto Copenhagens fremtid ligger i evnen til fortsat at være vitalt skabende og til fortsat at møde sine tilhørere i levende dialog. Ensemblets tilhørere er mennesker i bevægelse i et samfund i bevægelse. Ændringer sker hele tiden og står man som kunst-"organisme" stille, er ens dage hurtigt talte. Concerto Copenhagen ønsker at være spydspids i den klassiske musiks overlevelse.