Ensemble MidtVest

Søndag den 22. april 2012 kl. 15.00

Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 100 kr.


Ensemble MidtVest

Ensemble MidtVest er

unge, ambitiøse og dedikerede klassiske musikere med speciale i kammermusik danner tilsammen Ensemble MidtVest. Elleve prisvindende individualister, uddannet fra nogle af verdens bedste konservatorier, der i samspillet smelter sammen til ét ensemble og formidler et bredt repertoire af klassiske kammermusikværker på et internationalt niveau.

Ensemblet blev etableret i 2002 og er kendt for sin ambitiøse og kreative programlægning med fokus på den kunstneriske kvalitet og nytænkning af den konventionelle klassiske koncertform. Besætningen, der består af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist, giver fleksibilitet og en rig mulighed for et varieret og mangefarvet program med forskellige besætningskonstellationer: fra en intim duo til en klangfuld nonet. Ensemble MidtVest spiller ca. 80 koncerter om året i ind- og udland, fordelt på omkring 15 forskellige produktioner, der jævnligt involverer andre musikalske genrer og kunstarter.

I 2006 vandt Ensemble MidtVest DRs P2-pris for årets bedste danske cd-udgivelse i kategorien kammermusik for indspilningen af klaverkvartetter af Mozart og Brahms.

Ensemble MidtVest er et af Danmarks fem klassiske basisensembler.

Læs mere om Ensemble MidtVest på deres hjemmeside.
Her kan man bl.a. læse om de 11 musikere i ensemblet.


Ensemble MidtVest kommer til Ledøje-Smørum Musikforening med et nordisk program.

NORDEN er

Lys . Frost . Isolation . Skov . Ekstremer
Hav . Elg . Velfærd . Fjord . Nordlys
Søer . Fjeld . Mørke . Vildskab



PROGRAM

Bernhard Henrik Crusell (1775-1838)
Divertimento i C-dur, opus 9, for obo og strygekvartet

Edvard Grieg (1843-1907)
Andante con moto i c-mol for klavertrio

Carl Nielsen (1865-1931)
”Serenata in vano”, FS 68, for klarinet, horn, fagot, cello og kontrabas

Jean Sibelius (1865-1957) / Gregory Barrett
”En Saga Septet” for fløjte, klarinet og strygekvintet

Lars-Erik Larsson (1908-1986)
”Quattro tempi”, Divertimento for blæserkvintet, opus 55