Tilbage tilbage

25. januar 2015 kl. 15:00

Kopenhagen Kabarett

Sangerne
Lisbeth Kjærulff,
Jacob Heide Madsen,
Jakob Soelberg,
Kasper Højby Nielsen,
Henrik Lund Petersen,
samt Jakob Lindbirk, klaver

Kulturhuset, Flodvej 68, Smørumnedre
Gæstebilletter: 150 kr.

Berliner-kabaret i København? Og så på tysk? Mads Elung-Jensen og Jürgen Schoop grundlægger i 2003 hånd i hånd drømmen om et dansk kabaret-ensemble. Snart efter er Kopenhagen Kabarett er en realitet.


Om Kopenhagen Kabarett

Kopenhagen Kabarett disker op kabaretmusik fra den tyske mellemkrigstid, en musikalsk menu med en eksklusiv selektion af 20'ernes og 30'ernes største chansonkomponist Friedrich Hollaenders sange.
Sanserne skærpes med en række vinkler på krigens fascination og gru - det bliver krydret med en serie af amerikanske Kurt Weill-succeser, og som altid med elegante virtuose Comedian Harmonists amuse-bouches spredt ud gennem programmet! Dauerbrenner som Mein kleiner grüner Kaktus, Veronika, In der Bar zum Krokodil gik verden rundt i slutningen af 20'erne.



Ved musikfestivals har Kopenhagen Kabarett nu optrådt overalt i Danmark og ensemblet blev for alvor landskendt, da studieværten Frantz Howitz inviterede Kopenhagen Kabarett og tv-seerne til "Musikalsk talkshow" i dk-4 tv. Programmet blev genudsendt adskillige gange og kunne også opleves nytårsaften 2007. Efter en "debut" i Tyskland skrev Flensborg Avis: "kommer du forbi en teatersal, hvor Kopenhagen kabarett optræder, så køb en billet med det samme " (5 teatermasker).

Om Comedian Harmonists

I Berlin i 1927 dannede den jødiske sanger og arrangør Harry Frommermann en gruppe, som satte Europa på den anden ende. Midt i arbejdsløshed og depression samlede han 5 unge sangere med fleksible stemmer og fandt også en dygtig pianist til gruppen. Filmdivaen Asta Nielsen lod dem øve i sin salon og efter et halvt års intens træning debuterede de som Comedian Harmonists. Med deres elegante og vittige arrangementer af schlagere og klassiske værker opnåede de en popularitet på linje med Beatles' i 60'erne og Abbas i 70'erne. Koncertsalene var udsolgt og deres mange plader blev revet væk. Sangerne havde både virtuose og sødmefulde stemmer, men det var gruppens præcise sammensang, de avancerede harmoniske arrangementer og de mange raffinerede humoristiske pointer der gjorde dem til noget helt særligt. Comedian Harmonists turnerede også i hele Europa. Deres popularitet var så stor, at de som en af de få grupper med jødiske deltagere (3 var jøder, 3 var ikke) fik lov at fortsætte med at optræde i nogen tid efter Hitlers magtovertagelse i 1933.
I 1935 var det slut. De tre jøder måtte flygte fra Tyskland. De tre andre ønskede ikke at rejse med og gruppen blev splittet i to. Begge grupper skabte nye ensembler, men den oprindelige magi eller kemi opnåede de aldrig.
Comedian Harmonists blev genopdaget i Tyskland i slutningen af 70'erne, hvor der blev produceret en dokumentarfilm med de 5 overlevende fra gruppen. Der blev siden lavet en spillefilm om deres liv, deres plader er genudgivet på CD og en del af deres sange er også udgivet på noder.

Link til ensemblets hjemmeside.