Ensemble Mutatis

16. maj 2021 kl. 15:00
Smørum Idrætscenter, Hal 3, Flodvej 62 (Smørum Kulturhus blev brugt til Covid-19 testcenter).
Gæstebilletter: 120 kr. Unge/studerende: 50 kr.

4 musikere fra det 10 personer store basisensemble, samt pianist:
Christian Ellegaard – violin
Susanja Nielsen – bratsch
Henrik Dam Thomsen  – cello
Ditlev Damkjær – kontrabas
Kristoffer Hyldig – klaver

Ensemble Mutatis består af 10 entusiastiske musikere, som alle har en solistisk uddannelse, og som ved siden af deres deltagelse i ensemblet er veletablerede på fremtrædende poster i danske og svenske orkestre. Ensemblet har taget navnet “Mutatis” – mutare: at forandre – fordi de ønsker at illustrere ensemblets mangfoldighed. Med en strygekvintet og en blæserkvintet er Ensemble Mutatis i stand til at præsentere den klassiske verdens mangfoldighed af kammermusik spændende fra midten af 1700-tallet frem til nutiden.
Ved koncerten får vi besøg af 4 musikere fra strygergruppen samt en pianist.

Ensemble Mutatis havde debutkoncert i august 2012 som åbningskoncert for Schubert Selskabets årlige Schubertiade-festival. Programmet omfattede Schuberts berømte oktet, som ensemblet modtog gode anmeldelser af.

Program:
Gioachino Antonio Rossini: Duo for cello og bas
Bohuslav Martinů: Madrigalerne for violin og bratsch
Gustav Mahler: Klaverkvartetsats i a-mol
Franz Schubert: Forellekvintet

Hjemmeside: https://mutatis.dk

Koncerten var oprindelig planlagt til afholdelse i april 2020, men pga. Covid-19 og nedlukning blev koncerten flyttet til marts 2021. Det viste sig heller ikke at kunne lade sig gøre pga. Covid-19, hvorfor koncerten måtte flyttes til maj 2021 – og måtte så endda afholdes i Hal 3 i Smørum idrætscenter.