Hollandske Henk Badings startede med at studere på det tekniske universitet i Delft, hvor han efterfølgende blev ansat med palæontologi og historisk geologi som sit område! Hele tiden var det dog hans ønske at forfølge en musikalsk karriere, og det gjorde han da også.
Han tog timer hos komponisten Pijper og endte med at få opført sin første symfoni i Amsterdams Concertgebouw. Det var i 1930, hvor værket vandt en pris og overraskede de fleste - nærmest fuldstændig ukendte som Badings var for offentligheden.
Senere fulgte yderligere 5 symfonier og mere end 600 værker i alt.
Badings blev ansat til at undervise i komposition på konservatoriet i Rotterdam i 1934 og fra 1941-54 på konservatoriet i Haag. Han blev kendt som en fremragende underviser.
Frem til midten af 50'erne komponerede Badings romantisk og ekspressivt, gerne med traditionelle former. Han arbejdede dog i stigende grad med alternative skaler - 6-tonige, 8-tonige, ja 31-tone-skalaer - med mikrointervaller og særlige harmoniske systemer. Også det elektroniske kom til at fylde en del i hans musik fra 1950'erne og frem.
Programnoter:
Den hollandske komponist Badings har skrevet denne fine harpekvintet - knapt 30 år gammel og godt i gang med sin karriere. Som stort set autodidakt komponist, med en helt andet uddannelse bag sig (fra det tekniske universtiet i Delft), var det noget af en sensation, da han i 1930 fik opført sin musik i Concertgebouw in Amsterdam. Herefter gik det slag i slag, og i 1937 helligede han sig fuldstændig sin musikalske karriere.
Badings' musik udfolder sig mere og mere med alternative skaler, mikrointervaller, elektrofoni m.m. Harpekvintetten er dog fra starten af karrieren og relativ romantisk udtryksfuld og ukompliceret i sit tonesprog.

Henk Badings (1907-1987)

Kvintet nr. 3, Capriccio (1936)

Besætning: fl. hrp. vln. vla. vlc.



Wolfgang Amadeus Mozart
Fløjtekvartet i D-dur KV 285 (1777)

1. Allegro
2. Adagio
3. Rondeau. Allegretto

Besætning: fl. vln. vla. vlc.



Claude Debussy (1862-1918)

Sonate for fløjte, harpe og bratsch (1916)

1. Pastorale - Lento, dolce rubato
2. Interlude - Tempo di Menuetto
3. Finale - Allegro moderato ma risoluto


Navnet Debussy udløser hos de fleste musikkendere ganske automatisk begrebet "impressionisme". Det skal dog tages med forbehold, som et forsøg på at beskrive en musikalsk stil, der vanskeligt lader sig beskrive med ord. Udtrykket er hentet i malerkunsten, og det er de vage konturer, den spændingsløse melodik, den funktionsløse harmonik og den lidet karakterfulde rytmik i visse af Debussy's værker, der har fået musikhistorikere, der så gerne vil have navne og kategorier til alle stilarter, til at klamre sig til dette ord.
I virkeligheden er det kun et mindretal af Debussy's værker, der kan kaldes impressionistiske. Orkesterværkerne "Prelude a l'apresmidi d'un Faune" og "Nocturnes" (endda kun til en vis grad), operaens "Pelléas et Mélisande" og nogle af klaverstykkerne og sangene.
Debussy fik sin uddannelse ved Pariser-konservatoriet, fik Romer-prisen i 1884 og levede derefter i Paris til sin død som komponist og kritiker. Han foretog nogle enkelte koncertrejser som pianist og dirigent til England, Østrig, Ungarn, Italien og Rusland.
Som udforsker af de harmoniske muligheder (Debussy talte selv om "den harmoniske kemi") som instrumentationskunstner og som klaverkomponist har Debussy haft en betydning, der sidestiller ham med musikhistoriens største skikkelser og i hvert fald placerer ham som en af Frankrigs største komponister.

Programnoter:
Forlæggeren annoncerede oprindeligt at der ville komme seks sonater fra Debussys hånd. Han nåede at skrive tre. Derudover havde Debussy planlagt en sonate for obo, horn og cembalo, en for trompet, klarinet, fagot og klaver, og endelig en sonate med et ensemble inkl. kontrabas. Man kan høre i de tre sonater at Debussy har bevæget sig lidt væk fra impressionismen og i retning af en nyklassicistisk stil.



Jacques Ibert (1890-1962)

Deux interludes (1946)
1. Andante espressivo
2. Allegro vivo

Besætning: fl, vio, hp (eller cembalo)

Ibert voksede op med Chopin, Bach og Mozart - favoritkomponister hos den klaverspillende moder. Ibert begyndte at spille violin som 4-årig, og lidt senere også klaver. Efter gymnasiet besluttede Ibert dog at det var kompositionen, der var det vigtigste - han fortsatte dog med at akkompagnere sangere, og film!, for at tjene til livets ophold.
Undervisning i komposition fik Ibert fra ca. 1910 - bl.a. privat hos en vis hr. Gédalge sammen med samtidige komponister som Honegger og Milhaud.
Ibert vandt den prestigefyldte "Prix de Rome" i 1919 - ovenikøbet efter 4 år i krigens tjeneste - og debutterede offentligt i 1922.
I 1937 blev han udnævnt til leder af det franske akademi i Villa Medici i rom - en post han beholdt frem til 1960.
Anden verdenskrig betød at Ibert i en periode måtte opholde sig i Schweitz og opleve hans musik blive bandlyst af Vichy-regimet, indtil de Gaulle i 1944 kaldte ham tilbage til Paris.
Ibert skrev meget scenemusik - til film, til teater, ballet, dans osv. Han komponerede 6 operaer. Hans orkestermusik betegnes som meget inspireret, kendetegnet af klarhed og balance.
Han bekendte sig ikke til en bestemt "-isme" eller æstetisk retning, men komponerede efter sin egen stemning.


Programnoter:
En fransk perle - let som salonmusik... Fløjtenister elsker Iberts korte og charmerende musikstykker - her to sammenhængende, hvor fløjten omgives af violin og harpe.
De to interludier er fra Iberts musik til skuespillet Le burlador. Instrumentation lægger op til en kølig, neoklassisk stemning. En statelig menuet og en hurtig toccata.


Gabriel Pierné (1863-1937)

Voyage au Pays du Tendre (1936)

L'Embarquement
Fleuve: Inclination
Villages: Petits soins, Tendresse, Empressement, Confiante amitié, Perfidie - méchanceté, Mer d'inimitié, Soumission, Billets galants, Jolis vers, Billets doux
Retour par: Tendre-sur-inclination

Besætning: fl. hrp. vln. vla. vlc.


Fransk komponist, dirigent og organist. Studerede i Paris hos César Franck (orgel) og Jules Massenet (komposition). Pierné vandt den vigtige "Prix de Rome" i 1882. Efterfulgte Franck som organist i kirken St. Clotilde.
Pierné komponerede operaer, balletter, symfonisk musik, kammermusik, klavermusik og sange.


Programnoter:
Betagende værk med den franske tone, man kender fra Debussy, Ravel og Franck.
Værket beskriver en rejse i et ganske særligt område, eller land: Et følsomt land, hvor man bl.a. møder: tillid, troløshed, omsorg... i form af landsbyer, floder m.m.
Der er sågar et egentligt kort over landskabet, en tegning, som ensemblet normalt medbringer til koncerter, hvor værket er på programmet.